Der findes mange modeller og teorier når det kommer til hvordan man laver den bedste reklame. En af den ældste og dog stadig mest populære er AIDA modellen. Den består af 4 bogstaver A – I – D – A præcis som dens navn. Hvert bogstav repræsenterer en vigtig del i din tanke bag hver enkelt reklame.
Det er altså en model som du kan have i baghovedet hver eneste gang du skal lave en reklame. Når du har lavet nok reklamer vil du formentlig ikke længere tænke over, at du bruger AIDA modellen men blot gøre det helt automatisk.
A står for Awareness
Det første A i AIDA modellen står for opmærksomhed. Her menes at du med din reklame skal skabe opmærksomhed hos forbrugeren ellers bliver din reklame ganske enkelt overset.
Man bliver som forbruger og kunde udsat for rigtig mange reklamer og stimuli i hverdagen, der alt sammen gerne vil have forbrugerens opmærksomhed. Det er derfor vigtigt at du virkelig overvejer dette punkt og skaber noget ekstraordinært for at fange din målgruppes opmærksomhed.
I står for Interest
Det andet bogstav i AIDA står for interesse. Når du første har fået din kundes eller målgruppes opmærksomhed så skal du til at skabe deres interesse for reklamen. Får at din reklame skal få succes skal den selvfølgelig skabe en interesse hos din forbruger for det produkt du gerne vil sælge.
D står for Desire
Det tredje punkt i AIDA modellen er desire som skal få din forbruger til at ønske sig dit produkt eller din ydelse. Du skal altså her tale og tænke på deres sanser og følelser.
A står får Action
Det sidste punkt i modellen er action. Her skal du få din målgruppe til at gøre noget ved deres ønske om produktet og simpelthen gå ud og købe det af dig. Er din reklame online kan du måle effekten ved at implementere Google Tag Maneger på din hjemmeside.