Har du en virksomhed, eller er du ansvarlig for indretningen af kontorerne i en virksomhed? Der er mange ting at tænke på, lige fra møblering til placering af møblerne, vægge, gulve, belysning og endda pynt. Her får du nogle helt grundlæggende tips til, hvordan du kommer godt i gang.
Billig maling, god profil
Du bør starte med at brainstorme: Lav en liste over ting, der skal til i jeres specifikke kontormiljø. Dette involverer naturligvis en masse ting, som skal til i alle kontormiljøer: skriveborde, stole, papirspande etc. Med en liste er det mere overskueligt at få ordnet alle de ting, der egentlig skal ordnes.
Et af punkterne på listen må sandsynligvis være maling. Når det kommer til at male vægge på kontoret, er det fint at vælge noget billig maling. Ja, det skal stadig være god kvalitet, men når der er mange meter væg, der skal males, er der altså meget at spare ved at vælge en billigere type maling. Det betyder ikke nødvendigvis, at kvaliteten er decideret ringe.
Selvom din virksomhed regner med at blive liggende i de samme lokaler i mange år, er det alligevel typisk, at man ender med at flytte videre af den ene eller anden grund. En ny virksomhed vil for det meste male på ny, så den billige maling giver god mening.
Sørg for at vælge en maling og et design, der passer til virksomhedens profil. Er I kendt for effektivitet og simplicitet, jamen så er det måske det rigtige med hvide vægge og et minimalt design på møblementet. Er I derimod et firma, der appellerer til hyggegenet og som brander sig på en stærk personlighed, så skal der måske lidt mere pynt til, ligesom væggene kan være malet i en hyggelig himmelblå eller lignende.
Ja, der er meget at tage stilling til, når de nye kontorer skal indrettes, og det er bare med at komme i gang.